Om hundelinjen

Hundelinjen er for dig, der ønsker at blive klogere på hunde, træning, samarbejde og dyrevelfærd – uanset om du drømmer om en fremtid med hunde, vil udvikle dig som hundefører eller bare elsker livet med hund.
Du får en alsidig hverdag med både praktisk træning og teori, så du opbygger en solid forståelse for livet med hund – både i hverdagen og i et muligt fremtidigt arbejdsliv.

Styrk dit samarbejde med din hund

En stor del af undervisningen er fysisk træning med hundene. Her arbejder vi bl.a. med agility, lydighed, ringtræning og andre aktiviteter, som tilpasses de enkelte teams. Du vil blive undervist af uddannede instruktører fra Dansk Kennel Klub i både teori og praksis. Undervisningen er varieret og består af både enetimer og holdtræning, så du kan udvikle dig i dit eget tempo og samtidig lære sammen med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i positiv motivation og har fokus på at skabe trygge, velfungerende hunde og et stærkt samarbejde mellem hund og ejer.

Faglighed og praksis

Den praktiske undervisning suppleres med teori, hvor du får indsigt i:

  • Hold af hund
  • Arbejdslivet med hund
  • Avl og sundhed
  • Turisme og erhverv
  • Event og planlægning

Derudover deltager du i ud-af-huset arrangementer og får mulighed for praktik, som tilpasses dine interesser og ønsker.

Muligheder og oplevelser

Som elev på hundelinjen kan du deltage i udstillinger, prøver og konkurrencer – hvis det passer til dig og din hund.Du bliver en del af et miljø med plads til både ambitioner og nysgerrighed, hvor du kan prøve forskellige retninger inden for hundeverdenen.

Et stærkt fællesskab

Fællesskabet er en central del af hverdagen på Vilhelmsborg Fri Fagskole. På hundelinjen har du både undervisning og sociale aktiviteter sammen med elever fra hestelinjen og håndværkerlinjen. Det giver et bredt socialt samvær og gode muligheder for sparring på tværs af interesser og fag.

En alsidig skolehverdag

Hundelinjen kan følges som en del af 10. klasse eller som et alment forløb på erhvervslinjen. Skolen har samtidig fokus på kost og ernæring, hvor du får en bevidsthed om sunde vaner, råvarer og deres oprindelse. Fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen, da bevægelse og god fysisk form understøtter læring og trivsel.

Der er også fokus på mental trivsel, og gennem valgfag og sociale aktiviteter på tværs af linjer styrkes fællesskabet og elevernes udvikling.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om hundelinjen – eller book en rundvisning og oplev Vilhelmsborg Fri Fagskole.
Vilhelmsborg Fri Fagskole
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.